| Mængdeforhold |
|---|
| Der kan sagtens blive 10 liter æblemost ud af 15 kilo æbler. |
| Beholdere |
|---|
| Vi foreslår, at folk selv tager rensede plastflasker med, men vi sælger også en-liters plastflasker til fem kroner stykket. |
* Hvis nogen har rigtigt mange æbler og gerne vil lave mere most kan de ringe til museet og aftale nærmere.
|
|
Æblepressen betjenes med håndkraft. |
Alle, der måtte have lyst, kan medbringe deres overskydende æbler og selv være med til at presse most af dem, bare de følger sikkerhedsforskrifterne.
De medbragte æbler bliver først raspet og omdannet til en slags findelt æbleråkostmasse. Derefter presses denne masse i de gamle pressere, og til sidst hældes mosten på flasker.
Æblemosten fyldes bedst på plastflasker eller —dunke
og fryses ned hjemme. Hvis der ikke er plads i fryseren, kan man
også konservere mosten på anden vis, for eksempel i glasflasker.
Af pladshensyn beder vi folk om kun at medbringe 30 kilo æbler.
(* note)
Man kan sagtens bruge nedfaldsfrugt, der er lettere stødt.
Det må bare ikke være begyndt at rådne eller have fået skimmelsvamp.
Museet åbner dørene klokken 10 om formiddagen, så vi allerede fra morgenstunden kan komme i gang med at fremstille most med de tre pressere, vi stiller op. Museets udstillinger er åbne hele dagen og kan også besøges. Over middag bliver der mulighed for at købe de berømte museumsæbleskiver og selvfølgelig drikke en kop kaffe eller et glas friskpresset æblemost dertil. Medbragt mad og drikke må som altid også gerne nydes i vores kaffestue.