| Tidligere udsendte |
|---|
|
2002
2001 2000 |
| Billedmateriale |
|---|
| Det er tilladt at anvende fotografier fra Hjortsvang Museums internetsider i forbindelse med omtale af museet.Klik på billederne for at hente dem i en højere opløsning. |
Før døren blev slået op til julestuen på Hjortsvang Museum i går, søndag, begyndte gæsterne at strømme til. Museet anslår, at der har været omkring 200 gæster i løbet af eftermiddagen. De fik mulighed for at beundre mange forskellige former for julehusflid. Mange af museets venner havde sagt ja til at stille op med boder for at gøre dagen festlig og interessant. Der blev julet i de fleste af museets huse.
I Vroldgårds stuehus var der bolchebod og en museumsbutik med gammeldags legetøj, f.eks. påklædningsdukker og diverse mere julede tilbud.
I Hornborghuset var der travlhed i de arbejdende værksteder, hvor gæsterne kunne se produktion sivsko og halmarbejde, og desuden blev der kniplet i den inderste stue i huset. Til den anden side var der boder med glaskunst og strømpe- og andre nisser.
I Honumhuset var en bod med juledekorationer til såvel ude- som inde- brug . Honumhuset rummer også det dejlige rum, som museet har fået indrettet til særlige arrangementer. I går var det særlige arrangement skolekoret fra Aale- Hjortsvang skole, som sang en række julesange til glæde for de mange gæster.
Alt foregik i et museum som var pyntet op til jul, så der var god gammeldags julestemning inden døre på denne grå og triste novemberdag. Men hvis det føltes lidt koldt at gå rundt i museets udstillingsbygninger, så var der dejlig varmt i kaffestuen.
Næste gang museet slår dørene op, vil naturen forhåbentlig sørge for såvel varme som lys, for det bliver ved museets åbning d. 4. maj 2003.