Skoletjenesten / Mål og vægt

Mål og vægt

Efter enevælden var indført i Danmark i 1660 udvikledes en stor centraladministration, et centralt styre krævede ensartethed i riget og dermed ensartet mål og vægt.

Forestil dig at du skulle løbe 100 m. En Åle meter var 12 cm kortere end en Tørring meter. Hvad skulle man så løbe? Hvis man nu skulle betale skat til kongen i tønder byg. Så kom de bønder, hvis tønder var mindst til at betale mindst. Kongen kan heller ikke regne ud, hvor meget korn, han får ind. Derfor vil kongen have ens mål og vægt i landet.

Allerede Christian d.IV havde forlangt, at der over hele riget skulle bruges københavnsk vægt og sjællandsk alen, men bestemmelsen var ikke slået igennem. Det første ensartede mål- og vægtsystem blev indført med Christian V's forordning af 1. maj 1683. Den var udarbejdet af Commercekollegiet i samarbejde med den kongelige matematikus Ole Rømer *1.

Det væsentlige i forordningen var, at der skulle oprettes et justervæsen, det skulle have monopol på fremstillingen af justeret mål og vægt, og iøvrigt jævnligt kontrollere, at der ikke blev snydt. Derudover defineredes måleenhederne: Længdemålet en alen = 2 fod = 2 rhinlandske fod, forskellen mellem den hidtil brugte sjællandske alen og den nye var minimal.

Rummålet en potte blev sat lig 1/32 kubikfod; smørtønden til 136 potter, den kom derved til at svare til den gamle sjællandske korntønde; korntønden blev defineret til 144 potter, den kom så i rumindhold tæt på korntønden fra Chr. d. IV's forordning af 12. maj 1602; og skæppen = 1/8 korntønde kom til at indeholde et helt antal potter.

Vægtmålet et pund defineredes som 1/62 af kubikfodens vandvægt, da den derved blev næsten det samme som det tidligere københavnske skålpund.

Men de handlende holdt stædigt fast i deres selvdefinerede mål og vægte. Forvirringen herskede, og kongen udsendte derfor 30. august 1687 en forordning, der skulle fremme brugen af nye, ensartede måle- og vejeredskaber.

Forordningen sagde, at det kostede en bøde på ti rigsdaler at være i besiddelse af noget gammelt mål. De, der opdagede et gammelt mål og sladrede, fik så de ti rigsdalere. I den periode blev mange gamle mål og vægte ødelagt, og der kom nogenlunde orden på vægt og mål.

Bismeren.
Vægte til daglig brug beskæftigede Rømer sig allerede med i Paris, og i sin notesbog gennemgår han stangvægten, bismeren. Normalt forestiller man sig, at en bismervægt har et forskydeligt lod, den type hedder egentlig en Punder på dansk; Rømers bismer havde forskydeligt ophængspunkt og resten var fast.



Der angives en enkel fremgangsmåde til inddeling af skalaen. Lad os sige at bismeren vejer 5 pund, ophængspunktet for den søgte vægt kaldes A og bismerens tyngdepunkt kaldes C; man tegner nu et par parallelle linier gennem A og C på hver side af deres forbindelseslinie. Fra A afsættes 5 enheder ud af den ene linie, og fra C stykket 5-, 10- 15-enheder osv. ud af den anden. Punktet 5 enheder fra A og de andre punkter forbindes med rette linier, og skæringen med AC afmærkes med tallene 5, 10, 15 osv.; en enkel geometrisk betragtning viser, at hvis ophængspunktet N er ved mærket 20 vil 4*AN = NC, så der derfor er en belastning på 4 gange bismerens vægt i A, eller 20 pund, tilsvarende med de andre afmærkede punkter.

Da inddelingspunkterne kom til at ligge meget tæt for store vægte, blev nøjagtigheden ringe; derfor bestemtes i forordningen fra 1683, at en træbismer højst måtte måle 2 lispund og en jernbismer højst 4 lispund (et lispund = 16 pund).

En skæppe er et rummål. Den var ofte lavet af træ og rummer 17,39 liter.
Oversigt over 1683-reformen.

Længdemål:
· 1 mil = 4 fjerdingvej = 7,53 kilometer
· 1 fjerdingvej = 1.000 favne = 1,88 kilometer
· 1 favn = 3 alen = 1,88 meter
· 1 alen = 2 fod = 62,8 centimeter
· 1 fod = 2 kvarter = 31,4 centimeter
· 1 kvarter = 6 tommer = 15,7 centimeter
· 1 tomme = 12 linjer/strå = 2,62 centimeter
· 1 linje = 12 skrupler = 2,18 millimeter
· 1 skrupel = 0,182 millimeter
 
Rummål:
· 1 kubikfavn = 27 kubikalen = 6,678 m3
· 1 kubikalen = 8 kubikfod = 0,2473 m3
· 1 kubikfod = 32 potter = 30,916 liter
· 1 fad (vin) = 960 potter = 927,00 liter
· 1 anker = 39 potter = 38,645 liter
· 1 anker (vin) = 40 potter
· 1 anker (øl) = 34 potter
· 1 ask (viertel) = 4 kander = 7,729 liter
· 1 kande = 2 potter = 1,932 liter
· 1 pot = 4 pægl = 0,966 liter
· 1 pægl = 1/4 pot
· 1 tønde (korn) = 8 skæpper = 139,12 liter
· 1 skæppe = 4 fjerdingskar = 17,39 liter
· 1 fjerdingskar = 8 ottinger
· 1 otting = 0,54 liter
· 1 toldkop = 1/18 skæppe = 1 pot
 
Vægt:
· 1 pund = 2 mark = 467,7 gram (fra år 1698)
· 1 pund = 2 mark = 470,6 gram (fra år 1863)
· 1 mark = 16 lod = 233,85 gram (fra år 1698)
· 1 mark = 16 lod = 235,3 gram (fra år 1863)
· 1 lod = 4 kvint = 14,6 gram (fra år 1698)
· 1 lod = 4 kvint = 14,7 gram (fra år 1863)
· 1 kvint = 4 ort = 3,65 gram (fra år 1698)
· 1 kvint = 4 ort = 3,68 gram (fra år 1863)
· 1 ort = 16 es = 0,91 gram (fra år 1698)
· 1 ort = 16 es = 0,92 gram (fra år 1863)
· 1 es = 57,09 milligram (fra år 1698)
· 1 es = 57,44 milligram (fra år 1863)
· 1 karat = 200 milligram (fra år 1863)
 
I 1868 blev det metriske system indført i Danmark som medicinalvægt. Næsten 100 år senere, i 1875, var Danmark et af de lande, der underskrev Meterkonventionen i Paris. Men først 4. maj 1907 blev metersystemet indført ved lov i Danmark. I dag eksisterer tommer, pund og tøndeland som mål- og vægtenheder stort set ikke.

*1: Ole Rømer var en meget berømt fysiker. Han var den første til at måle lysets hastighed.
Hjortsvang Museum | CVR: 31804647 | Bækvej 20, Hjortsvang, 7160 Tørring - Danmark | Tlf.: 75 67 64 55 | kontakt@hjortsvangmuseum.dk