Skoletjenesten / Bagning

Bagning

Om vinteren bagte man en gang om måneden - lidt oftere om sommeren. Da blev det sidste brød ofte muggen. Det støvede, når man spiste af det.

Denne portion har været brugt på en gård, hvor husholdningen bestod af husmor, en storpige og en lillepige, husbond, to karle og et par aftægtsfolk. Man bagte rugbrød og kage (sigtebrød) I gamle dage spiste man kun sigtebrød til jul, påske og pinse.

Redskaber: dejtrug, ildrager, skydsel*1 og koste. Før bagningen skulle melet males i møllen. Der skulle bindes nye halmkoste, der skulle stå i vand. Kostene blev brugt til af feje asken ud af ovnen.

Rugbrød
100 pund rugmel ca. 50 kg
et par spande lunkent vand
2 pund surdej
Heraf blev der ca. 10 brød på 12 - 14 pund ( 6-7 kg)
Surdej er dej fra sidste bagning. For at den ikke skulle blive for muggen, blev den overdrysset med salt.

Hvis bagningen ikke lykkedes, skyldes det ofte, at kornet ikke var tørret godt nok. Man var altid spændt på det første brød efter høsten. Havde man ikke korn nok, brugte man at blande kornet op med græsfrø, syre eller frø fra lyng

Surdejen opløses i vandet i den ene ende af dejtruget, mens melet hældes i den anden ende. Mel og vand køres sammen med hænder og arme til det har en tilpas tykkelse. Så blev dejen æltet til den var blank, glat, smidig, ikke hang ved hænderne. Nu blev dejen dækket med et bagelagen. Om vinteren blev der lagt en dyne over. Dejen stod nu og hævede til næste dag.

Næste dag blev brødet æltet. Man skar dej af dejtruget og æltede og formede brødet. Herefter blev de smurt. Det kunne være med øl, æg og vand, mel og vand, fedt eller mælk. Til pensel brugte man en gåsefjer. Så var brødene færdige til at sætte i ovnen.

Ovnen var så stor, at man kunne kravle ind i den. Det var ofte den yngste piges job at lægge brændselet tilrette. Brugte man mosetørv blev det stablet midt i ovnen. Men først skulle ovnen ses efter for revner. Var der nogen skulle de tætnes ellers kunne der udbryde ildebrand. Når soden, som satte sig i ovnen under opvarmningen, var brændt af, var ovnen varm. Før brødene kunne sættes ind skulle aske og gløder rages ud og ovnen skulle fejes med en halmkost.

Så blev lugen sat for ovnen. Den var ofte af træ. For at lugen ikke skulle brænde, havde den ligget i vand i mindst et døgn. Til at tætne om lugen bruge man ofte ler eller aske blandet med vand. Brandmyndighederne var ikke glade for trælugerne; de foretrak jernluger. Det var kvinderne imidlertid ikke så glade for, fordi de ikke isolerede så godt.

Brødene skulle hurtigt i ovnen, så den ikke blev afkølet. Man anbragte brødet med en spadeformet skødsel, så de med et snuptag kan sættes af, sådan de kommer til at stå tæt uden at røre hinanden. Man kunne sætte et lys i det første brød, så man kunne se at placere dem.

Rugbrødet skulle bage to timer Herefter blev sigtebrødet sat ind. Når brødene så kom ud af ovnen, blev de tørret af for aske, for når man fejede ovnen kunne der flyve lidt rundt, som man ikke kunne få med.

Nu skulle kvaliteten bedømmes:
Brødene kunne være forbrændt
Overskorpen kunne være slået af. Et sådant brød blev lettere angrebet af mug.
Brødene kunne også være klæge med en dejrand langs underskorpen.
For at brødene kunne afkøles langsomt blev de lagt ind i en seng. Ellers blev de opbevaret i dejtruget eller i en brødhæk, der kunne hænge ned fra hanebåndene.

Sigtebrød
I ældre tid spiste man kun sigtebrød til jul, påske og pinse. På selve bagedagen blev dejen til sigtebrødet æltet. Til sigtebrød skulle rugmelet sigtes (sies). De fleste fik melet sigtet på møllen, når man fik malet melet, men man kunne også gøre det hjemme.
Man havde en lav trækasse med skrå sider, man sigtede over. Dejen blev æltet med mælk og den blev hævet med gær fra brygningen. Ofte æltede man dejen i den ene ende af dejtruget, men man kunne også have et lille dejtrug til det.

Efter bagningen skulle der naturligvis gøres rent. Dejtruget skulle vaskes - der hvor man ikke lavede surdej, blev den kun skrabt - så kunne det resterende dej bruges som surdej til næste bagning.

Brændeasken blev gemt til sæbe. Så kulstykkerne skulle sies fra. Manden kunne så tage dem med til smeden, når han skulle have noget lavet.

Eftervarmen fra ovnen kunne mærkes i flere dage i huset. Den kunne bruges til at tørre frugt, korn, malt, hør, sengetøj, tøj og brændsel.
*1 En skydsel blev brugt til at sætte brødene i ovnen.
Hjortsvang Museum | CVR: 31804647 | Bækvej 20, Hjortsvang, 7160 Tørring - Danmark | Tlf.: 75 67 64 55 | kontakt@hjortsvangmuseum.dk