Skoletjenesten / Rids over landbrugets historie 1800-1900

Rids over landbrugets historie 1800-1900

Landbrugsbefolkningen dyrkede ikke alene jorden omkring 1800. Den forsynede sig selv med den allerstørste del af det, de brugte, gennem husflid og landhåndværk. Man købte næsten intet. Man bagte brød, bryggede øl, brændte brændevin, man dyrkede hør, tilberedte den, spandt og vævede; på lignende måde med ulden. Materialet til bygningerne tilvejebragtes og tildannedes ofte fra landbruget selv og ved arbejde af gårdens folk. Det samme gælder enkle redskaber, møller og husgeråd. I 1788 blev stavnsbåndet ophævet og man startede udflytningen af gårdene. Ved udskiftningen fik hver mand sin jord samlet.

Landboreformerne tog sigte på at skaffe den enkelte personlig frihed; at stille alle lige for loven. Landsby fællesskabet om dyrkningen af jorden blev ophævet. Bonden skulle nu arbejde under eget ansvar.

Ude i marken blev overdrevene opdyrkede, og man startede jordforbedring. Før landboreformerne omkring 1800 var store dele af Danmark dækket af overdrev, der blev brugt til landsbyernes uopdyrkede fælles græsningsarealer.

Med deres beliggenhed og magre jord, har overdrevne traditionelt været svære eller umulige at opdyrke. I stedet udnyttede man dem til husdyrgræsning gennem mange årtier eller århundrede. Den vedvarende græsning og eventuelle høslæt, uden at man tilbageførte næringsstoffer ved gødskning, bevirkede den udpining af jordbunden, som er en forudsætning for overdrevenes særlige vegetation og dyreliv.

Der blev lavet markveje og opsat hegn. Så gik man i gang med en egentlig jordforbedring. Der blev ryddet sten og fjernet krat. Heden blev opdyrket. Man tilførte jorden mergel (kalk) Man begyndte at grave grøfter på de fugtige steder på marken, så vandet kunne afledes. Endelig blev jorden renset bedre og man pløjede dybere.

På gården begyndte man at bygge nye bygninger. Landmanden begyndte at anskaffe sig bedre redskaber.

I besætninger er der foregået avlsarbejde og man fik flere dyr. Det sker i slutningen af 1800 tallet. Udviklingen af malkekvæget og den dertil knyttede svineproduktion bliver den måde man fremtidig producerer. Man går over til intensiv dyrkning i landbruget. Svinene skal levere kød til bonden. De spiser korn. For ikke at udpine jorden, skal jorden gødes. Hertil bruges kogødning. Det giver overproduktion af mælk, der kan sælges som ost og smør til byerne. Den stærke fodring, den rigelige anvendelse af kærne eller anden kraftfoder startede først i århundredets midte.

Før landboreformernes tid levede besætningerne hovedsagelig af, hvad man fik uden egentlig dyrkning: på overdrevene, i skoven, på brakken og i stubmarken. Udskiftningen medførte imidlertid, at overdrevene blev afløst af flerårige græsmarker, hvor man blandede rødkløver i græsset,så jorden fik tilført kvælstof fra kløveret. Antallet af dyr, der kan leve på græsarealet steg med ca. 70% i løbet af 1800 tallet. Alt i alt er landbrugets hele tilbehør: jorden, bygningerne, besætningerne og inventaret, steget i værdi. Høstudbyttet er stegen til det tredobbelte.

Efterhånden som udbyttet af jorden steg, blev det muligt for en familie at leve på et langt mindre stykke jord end før. Derfor fortsatte udstykningen i en mængde små jordbrug og gennemsnitstørrelsen af bøndergården aftog noget. Der opstod er en mængde små huslodder, hvor landbrug ikke var hovederhverv. De små huslodder steg i århundredet til hen ved det firdobbelte. Landbrugets sammensætning ved slutningen af 1800tallet består derfor af store gårde, større og mindre bøndergårde, boelssteder og egentlige huslodder. Driftsvilkårene bliver derfor meget forskellige. Her drejer det sig om arbejdslønnens højde, anvendelse af maskiner, arten af kreaturholdet og af kulturplanterne.

Omkring 1900 optager det egentlige landbrugsarbejde mere og mere af tiden, mens husflid og landhåndværk forsvinder. Landsbyerne får beboere, der primært ernærer sig ved håndværk: Vævere, huggere, bødker osv.

For at skaffe penge til dække sine behov, må man nu sælge mange landbrugsprodukter. Der sker en arbejdsdeling mellem landbrug og byerhverv.

Udgifterne i landbruget steg i disse 100 år. Det gælder arbejdskraft, maskiner, udgifter på heste, til besætninger, sædefrø osv. Endelig er gårdene blevet dyrere. 1 td. selvejerhartkorn kostede omkring 1800 ca. 2000 kr. mens den omkring 1880 kostede 7000 kr.

Landmanden er dermed blevet afhængig af penge, mens landmanden omkring 1800 kun behøvede få rede penge, fordi han sad for små udgifter og selv producerede, hvad han havde behov for. Landbruget bliver dermed mere konjunkturafhængig. Priserne på landbrugsprodukterne bestemmes af verdensmarkedspriser under en konkurrence med hele jordens landbrug, mens prisen på, hvad landbruget skal bruge til sin drift bestemmes af hjemmemarkedet og kan kunstigt holdes oppe ved toldbeskyttelse, arbejdersammenslutninger osv.

På den ene gruppe af landbrugsprodukter: korn og kornvarer havde priserne i begyndelsen af 1800 tallet været i opgang; men gik hen ved 1820 ned til et overordentligt lavt niveau, som medførte den store landbrugskrise. De steg igen til omkring 1870 men faldt derefter så stærkt at prisen for rug og hvede var omkring 40% højere i århundredets begyndelse. De store amerikanske kornområder bliver tilgængelig for det europæiske marked med et stort prisfald til følge.

Udviklingen af dampmaskinen og udbygningen af jernbanenettet gjorde transport af kød, og smør forudsigelig. Hermed bliver det muligt at sælge animalske produkter til et udenlands marked.

For husdyrprodukterne er prisniveauet meget højere end for 100 år siden. For flæsk ½ gange højere: den gennemgribende betydning, som prisniveauet for de dyriske produkter har, er omfattende.

Fremgangen i økonomiske kår fra landmanden har langt fra været så stor, som man ved at fæste blikket på produktionen, kunne ledes til at tro. Særdeles vigtig for landbrugets stigende betydning er den store arbejdsdeling, der har fundet sted og landbrugets stigende intensitet. Denne intensitet har bevirket, at den landbrugende befolkning mere og mere koncentrerer sig omkring arbejdet med jordens dyrkning og kreaturernes røgt.

Samtidig hermed blev landbruget mere afhængig af omverdenen. Der havde været opsving i industri, samfærdsel og handel. Fra en lille begyndelse i 1830 var der efterhånden udbygget et jernbanenet. Dampskibstrafikken blev udbygget. Bybefolkningen voksede og der skabtes afsætningsmarkeder i store byer for en masse landbrugsprodukter. Landbrugsprodukterne blev derved en del af verdensmarkedshandelen. Dette stillede store krav til landbrugets dygtighed, foretagsomhed og bevægelighed.
Hjortsvang Museum | CVR: 31804647 | Bækvej 20, Hjortsvang, 7160 Tørring - Danmark | Tlf.: 75 67 64 55 | kontakt@hjortsvangmuseum.dk