Skoletjenesten / Mejeri

Mejeri

Indtil slutningen af 1800 tallet lavede man sit eget smør rundt omkring på gårdene.
Smør laves af fløde. Fløden kærnes til smør i en smørkærne. Man har bevæget stemplet op og ned i spanden. Når man har arbejdet længe skiller fløden ad i kærnemælk og små klumper smør. Smørklumperne har man så siet fra, tilsat salt og mælkesyre og æltet med en smørælter. Nogen gange har man også tilsat gulerodssaft for at smørret skulle blive fint gult. Det gjorde man især om vinteren, når køerne ikke fik frisk græs. Det var kvindernes arbejde at lave smør.

Kvaliteten på smørret blev groft delt op i herregårdssmør og bondesmør. Bondesmørret var ofte af en dårligere kvalitet, så bønderne fik ikke nogen fortjeneste ud af at sælge det. På de mindre gårde var der ikke smør nok til at kærne hver dag. Fløden kunne derfor blive gammel, før man kærnede. Så blev smørret ikke så godt. Herregårde og større bondegårde havde ofte deres eget mejeri, hvilket betød, at de kunne levere friskkærnet smør. Herregårdssmør kostede f. eks. 1,16 kr. pr. pund, mens man kunne købe et pund bondesmør til 70 øre.

I slutningen af 1800 tallet begyndte andelsmejerierne at vinde frem. Bønderne sluttede sig sammen om at oprette et mejeri, som de i fællesskab leverede mælk til. I 1890 var der oprettet 711 andelsmejerier. Tørring Andelsmejeri blev oprettet i 1887, Åle andelsmejeri i 1889 mens mejeriet i Rask Mølle blev oprettet i 1905.

Det var ofre ugifte kvinder fra landet der var mejerister, det var jo deres arbejdsområde. Kvinderne var blevet udlært på Herregårdene og de store gårde, der havde eget mejeri Bondekonerne havde alt for travlt. På Åle mejeri var den første mejerist Kirsten Henriksen

Smørhandlerne efterspurgte større partier af smør. Man ville have 10 - 15 dritler*1 pr uge. Hvis man ikke kunne få det, faldt prisen - uanset kvaliteten. Derfor måtte mindre selvejende mejerier lukke. Men det kunne andelsmejerierne levere.

Andelsmejerierne søgte at sikre en høj kvalitet i mælk.

Man kontrollerede mælken. Der var f. eks. forbudt at fodre med kål; og man skulle give kraftfoder til dyrene.
Man begyndte at uddanne mejerister.
Man begynde at fodre dyrene bedre.
Man startede forskning og forædling af kvæg
Med andelsmejeriernes fremkomst skulle mælken fragtes til mejeriet. Hertil brugtes mælkejunger. Det har været et hårdt arbejde at skulle løfte de 80 kg tunge junger op på en vogn.

1* En drittel er en speciel smørtønde, som rummer ca. 50 kg; den vil normalt være af bøgetræ og af mådeligt svært gods.
Hjortsvang Museum | CVR: 31804647 | Bækvej 20, Hjortsvang, 7160 Tørring - Danmark | Tlf.: 75 67 64 55 | kontakt@hjortsvangmuseum.dk