Plov

Historie

I mange år var landbrug kun kendt i området ved den frugtbare halvmåne. Allerede her var ploven et vigtigt redskab til dyrkning af jorden. Det første redskab der ses brugt som en plov, er blot en kradsepind. Denne fungerede udmærket i disse tørre områder, hvor en vending af jorden vil føre til en total udtørring. Da landbruget bredte sig til Nordeuropa, viste det sig at en kradsepind ikke var tiltrækkelig, da jorden var for våd og tung. Derfor måtte man udvikle nye plove, der passede bedre ind i den nordeuropæiske økologi. [1]

Arden

Arden var en kradsepind/træharve med en tand. Den var stor, og måtte trækkes af okser. Arden formåede ikke at vende jorden, men da den var større og stærkere, formåede den at løsne mere jord end den simple kradsepind. Arden kendes helt tilbage fra landbrugets indtog i Danmark i starten af bondestenalderen i midten af det 4. årtusinde f.Kr., men findes først afbildet blandt helleristninger fra bronzealderen. Man har også flere former for arder bevaret i moserne.

Den oprindelige form af arden var krogarden, som var lavet af et enkelt stykke træ. Denne afløstes i det 1. årtusinde f.Kr. af buearden, som var opbygget af flere stykker træ.

Muldfjælsploven

Fra o. år 200 kender man i Danmark spor efter en form for plov med muldfjæl, som kunne vende jorden. Muldfjælsploven var en ard udstyret med plovjern og muldfjæl. Plovjernet skar en rende i jorden, og muldfjælet vendte den. Indførelsen af denne plovtype øgede høstudbyttet betragteligt og gjorde det muligt at dyrke selv de magre jorde. Det revolutionerede agerbruget. Den typiske dyrkningteknik med muldfjeldsploven var højager og levn fra disse gamle marker, kan stadig ses hist og her i landskabet, hovedsageligt i udkanten af ældre skove. [2] I Tyskland og Holland kan plovens indførsel kobles sammen med rugens indtog omkring Kristi fødsel. I dag ved man, at rugen var en væsentlig afgrøde i Jylland i 300-tallet. Ved Hirtshals har man fundet en pløjemark fra yngre jernalder (300-1050), der har været beskyttet af en tyk dyne af flyvesand; og den er blevet pløjet med muldfjælsplov. [3]

Hjulploven

I den tidlige middelalder blev den simple muldfjælsplov afløst af hjulploven, der var udstyret med hjul, således at der var større tyngde på plovskæret. Derved var hjulploven i stand til at trænge igennem tætte rødder. Hjulploven var meget tung, og kaldes derfor også den tunge plov.

Svingploven

Hjulploven blev afløst af svingploven, der kendes fra slutningen af 1700-tallet. Først omkring 1860 havde svingploven fortrængt hjulploven.

Nutidens plove bygger på princippet i svingplovene, og med traktoren videreudvikledes svingploven til at kunne pløje flere furer ad gangen.
Kilde: Wikipedia
Hjortsvang Museum | CVR: 31804647 | Bækvej 20, Hjortsvang, 7160 Tørring - Danmark | Tlf.: 75 67 64 55 | kontakt@hjortsvangmuseum.dk