Skoletjenesten / Hugger/Tømrer

Hugger/Tømrer

Dengang udskiftningen i landbruget fandt sted - for størstedelen i slutningen af det attende århundrede - blev der et meget livligt byggeri, idet en mængde gårde og huse nu blev flyttet ud, hvor de udskiftede jorder var blevet samlede. Der blev ikke dengang sat penge i cirkulation, som det ville ske nu. Man havde nemlig meget småt med mønt, men der blev gjort et kæmpemæssigt arbejde, hvoraf gårdens folk selv udførte broderparten, undertiden hjulpet af en af landsbyens fingernemme husmænd, der gav sig af med at være hugger, hvilket udtryk var betegnelse for både tømrer, snedker og hjulmand.

Han kunne udføre specialiseret træarbejde foruden alt sædvanligt tømrerarbejde - som enhver på landet fra gammel tid også selv var nødt til at kunne. Han lavede alle de nødvendige træting, træredskaber m.v. Huggeren boede i et fæstehus på godsets jorder. Han var indsidder, men senere fæstehusmand under .. gods.

I næsten hver landsby var der en hugger. Han var en nødvendig håndværker i sognet, men hans status var ikke så høj som smedens.

Huggeren var imidlertid først og fremmest hjulmand og kunne som sådan fremstille beslagne hjul til bøndernes arbejdsvogne og rejsevogne. - Og han havde en status i bondesamfundet - næsten som smedens. Hjulet bestod af navet, egerne og en træring samlet af kortere stykker træ - alt i egetræ. Det hele blev holdt sammen af en påkrympet ring af fladjern. Den lavede smeden selvfølgelig. Men det var hjulmanden, der varmede den op og lagde det samlede hjul ind i den glødende ring. Derefter kom det hele i en balje vand - og hjulet var færdigt og solidt.

Stor set foregik træbearbejdningen med økser - ved at tilhugge træet. Der var mange forskellige slags økser, og økserne var udviklede og specialiserede til et hvert formål. -

Huggeren har måske i mange år været på valsen som naver. Det var kun ugifte svende, der tog på valsen. - Og det var i det hele taget ikke velset blandt håndværksmestre, at svendene giftede sig. - Det var heller ikke usædvanligt, at småkårsfolk først blev gift i en høj alder.
Hjortsvang Museum | CVR: 31804647 | Bækvej 20, Hjortsvang, 7160 Tørring - Danmark | Tlf.: 75 67 64 55 | kontakt@hjortsvangmuseum.dk