Skoletjenesten / Slagtning

Slagtning

Man slagtede rundt om på gårdene. Kvinden stod selv for slagtning af får, gæs og høns. Men gris og ko eller stud havde man en slagter til. Slagtningen foregik i oktober eller november. Et gammelt navn for november er slagtemåned. På det tidspunkt er det blevet køligere og antallet af spyfluer mindre.

Alt på dyrene blev udnyttet. Ko og får blev efter, at de var blevet stukket (dræbt), flået. Blodet blev samlet op i en lille spand. Blodet blev tillavet på forskellig måde. Der blev lavet blodpølse, blodpandekager, blodboller. Blodbudding blev først lavet, da man havde fået komfur.

Grisen blev skoldet og skrabt.
Herefter blev dyrene hængt op. Herefter blev de sprættet op og indmaden blev taget ud.

Fedtet blev skåret i stykker. og smeltet af. Fårefedtet blev brugt til tællelys. Når fedtet var smeltet fra, kom det en krukke, der blev sat på hovedet, så mus og rotter ikke kunne komme i det. Tællen kunne også bruges til andet: Alt læder blev smurt ind i fedt, der var tilsat sod. Hjulnav blev også smut med tælle der var blandet i tjære. Et af flommerne blev rullet med salt. Den blev så brugt til at smøre panden med.

Nogle steder blev galden brugt til at rense de fine stoffer, silke eller stærkt farvede stoffer med.

Af leveren kunne man lave leverpølse. Leverpostej kunne man først lave, da man havde fået komfur. Nogen steder kogte man leveren, rev den og blandede den i fedtegreverne. Det var godt til pålæg.

Tarmene skulle renses: Først blev fedtet plukket af tarmene. Så blev tarmene vendt og skyllet, så lortet kunne komme ud. Slimen fra tarmene skulle fjernes. Nogle steder kørte man tarmene mellem to strikkepinde. Andre steder var det barnets arbejde. Der blev lagt byghalm i en kurv. Ovenpå det, blev tarmene lagt. Så skulle barnet op og trampe på tarmene. Efter rensningen, blev tarmene lagt i vand sammen med nogle krydderurter.

De tyndere tarme blev brugt til medisterpølse. Inden kødhakkemaskinen blev opfundet brugte man en krumkniv til at hakke kødet med. Det må være et hårdt og tidskrævende arbejde.

Lammelår, skinke og bov blev saltet i 6 uger. Der efter blev det røget. Nu kunne det holde sig. Nogen steder lagde man det tørrede kød ned i maltkassen. Det gav ekstra smag til kødet.

Fjerkræ:

Man havde høns og gæs. De penge, der kom ind fra salg af æg, var konens. Det var praktisk med høns. Kom der uventede gæster kunne man gå ud og slagte en høne.
Gæssene spiste man ikke selv; men man brugte, dunene, fjerene og vingerne. Selve gåsen blev solgt til byboere.

Dagen før slagtningen blev gæssene vaskede. Fjerene skulle være rene.

Gåsedunene kom i døtrenes dyner, til deres udstyr. Fjerene blev ribbede, så kunne fjerene komme i underdynen. Ribbene kune så bruges til grydeskrubber. Man kunne også lave en vifte af fjerene til at puste til gløderne på ildstedet. Endelig blev nogle af fjerene brugt til at pensle brødene med.
Hjortsvang Museum | CVR: 31804647 | Bækvej 20, Hjortsvang, 7160 Tørring - Danmark | Tlf.: 75 67 64 55 | kontakt@hjortsvangmuseum.dk