Skoletjenesten / Fremstilling af hør

Fremstilling af hør

Hørren er en kulturplante. Tidlig om året skal hørren sås. Planten er høj - ca. 1m. Når frøene er brune, skal hørrene ruskes. Man rykker dem op med rode og binder håndfulde stængler sammen til små neg, der så skal tørres. Så skal man fjerne frøene. Man trækker stråene gennem en grov rive. Nu skal hørren rødnes. Det skal rådne let, så kun det yderste af stænglerne bliver nedbrudt. Man gør det enten ved at lægge det i græsset i et tyndt lag eller lægge det i vand. Hørrene skal så vendes med passende mellemrum.
Når det er rødnet skal hørren tørres. Nogen steder tørrede man hørren i ovnen efter brødbagningen. Det gav et værre svineri. Det var godt nok forbudt, fordi det kunne give ildebrand. Mest praktisk var det at tørre det over en ildsted udendørs. Der blev da tørret over grav. Den kunne også tørres i solen. Nu skal den brydes. Stænglerne skal brækkes, så stavene bliver tilgængelige.

Så skal hørren skættes. Hertil bruger man en skættefod og en skættehånd. Hørren lægges over skættefoden og der slås lodret nedefter med skættehånden så alle skærverne falder af.

Når en karl havde et godt øje til en pige, lavede han en skættehånd, som han skar fin ud og forærede til pigen, når han friede. Tog hun imod den, så var det en aftale.

Ofte var skætning fælles arbejde, hvor pigerne drillede og morede sig sammen. "Var der en 4 5 skættekoner og piger på loen, blev der en fygen og dryssen af skætteavner over tøj og klæder. Støv i ansigtet - støv i næse og øjne, og skætteaffald, der arbejdede sig ind i tøjet over hele kroppen. Ofte fik mændene skætteaffaldet til at lave reb af.

Til sidst skal hørren hegles. Hertil bruger men en plade af jern med mange tænder. Hørren redes igennem heglens tænder. Det var et skældsord, hvis man kaldte en kvinde en gammel hegle. Det er heller ikke sjovt, hvis en lærer gennemhegler en elev. Nu har man det fine blanke hør med lange taver.

Nu skal hørren spindes og så er det klar til brug. Det er meget vanskeligt at spinde hør. En pige havde flere års spindearbejde bag sig, før hun fik lov til at spinde hør.

Efter hørren var spundet til garn skulle det bleges. Hertil brugte man træ aske, som blev gnedet ind i garnet, overhældt med vand og banket ud igen. Hvis man havde brændt træ ved bagningen, brugte man asken derfra. Når det var godt rent skulle det ud i sollyset og hænge. Garnet hang så ude i sollyset til Sankt Hans. Blegningen foregik gerne i Marts måned, så pigerne har stået i vand og vasket hør, mens der var is rundt omkring. Det har virkelig været et surt arbejde.

Så er hørren parat til at blive vævet. Et hørlagen er et stort arbejde. Jeg kan godt forstå, at husmoderen har passet godt på dem. De er blevet vasket og luftet hvert år.

Når en pige skulle giftes, skulle hun have udstyr med. Moderen startede med udstyret, mens børnene var små. En ældre mand kunne have en skjorte på, som moderen havde syet, da han var 4 - 5 år.
Hjortsvang Museum | CVR: 31804647 | Bækvej 20, Hjortsvang, 7160 Tørring - Danmark | Tlf.: 75 67 64 55 | kontakt@hjortsvangmuseum.dk