Skoletjenesten / Daglig mad

Daglig mad

På en god gård fik man seks måltider om dagen. Der skulle kraftig kost til, da der var meget fysisk hårdt arbejde. Man stod tidligt op. Efter et par timers arbejde - klokken 6 - spiste man morgenmad.

Man sad altid i en bestemt orden omkring køkkenbordet. Husbond sad for bordenden. Så sad forkarlen, så andenkarlen, tredjekarlen, et par husmænd, en stor konfirmeret dreng og en mindre dreng. Kvinderne stod op og spiste. Det kunne være vanskeligt at stå op med et barn på armen og spise. Når kvinderne stod op og spiste var det for at vise deres lavere status. Kvinderne kunne dog få lov til at sidde ned juleaften. I Vest- og Nordjylland sad kvinderne med ved bordet. De sad ved en bænk, der vendte ud mod køkkenet, så det var nemt at hente mere mad. Bænken kaldtes en gimmerbænk.

Bordet blev dækket med en træbrik . Hver person havde kniv og ske. Man spiste på en træbrik. Havde huset fajance eller tintallerkner, var de kun til pynt, og for at vise status. Træbrikken blev vasket en gang om dagen. Ellers blev den tørret af med en karklud, vendt og så brugte man den anden side. De ældste knive var spidse. De skulle bruges til at dyppe kødet i dyppelsen med - og naturligvis til at skære. Fajance og tintallerkner ville gøre kniven sløv.

Da man begyndte at spise kartofler, ændrede skikken sig. Kartoflerne kunne let trille af træbrikkerne, Når man stak i dem for at dyppe i dyppelsen, kunne de let gå i stykker. Så begyndte man at bruge gaffel et eller andet sted mellem 1800 og 1900. Når kartoflerne trillede af træbrikkerne blev det ønskeligt med en tallerken. Husmoderen ville gerne have at man spiste med tallerkner; de var lettere at vaske op.

Folkene brød sig ikke om det. Så kunne man se, hvor meget man spiste. Så kunne bonden sidde og holde øje med maden. En tuberkuloseepidemi har sikkert også hjulpet til at erstatte det fælles fad med individuelle tallerkner. En medarbejder med gammel mad i skægget og masser af skrå, kunne også gøre det uappetitligt. Med det fælles fad forsvandt også det fælles ølkrus.

Skeen blev brugt til meget mere, end vi gør i dag. Skeen blev naturligvis brugt til søbemad; men også til nogle retter eftermad: pillesul, finker, finker, plukkemad, røræg, plukfisk og mad med kartofler. Skeen kunne også bruges til at skrabe kødet af fisken. Skeen var lavet af træ eller horn. De bedste træskeer blev lavet af benved. Skeerne blev aldrig vasket op. Når man var færdig med at spise, blev skeen slikket af, tørret med hænderne og sat op på bjælken. Enhver havde sin egen ske. Man tog den dog ikke med, når man skiftede plads.

Fik man mad med ben i, brugte man fingrene, og gnavede af benene. Flæsk spistes ved at tage om sværen, og så skiftevis spise brød og flæsk. Kold flæsk eller sylte spiste man også med fingrene.

Brødet blev skåret ved bordet. Det var forkarlens job. Han holdt det ind mod sin trøje og skar ind mod sig selv. Børnene sad ved et mindre bord for sig selv. Man havde kun kniv og ske at spise med. Gaflen blev først udbredt i løbet af 1800 tallet.

Morgenmad
Om morgenen fik man spegesild og syltemælk; det er en ret der kun fremstilledes om sommeren. Det er tykmælk hvor vallen er siet fra og derefter rørt op med skummetmælk. Spegesilden var gjort ren indvendig, hovedet var skåret af og skindet trukket af. Silden blev spist på rugbrød. Syltemælken kom ind i et fad, som brødet blev dyppet ned i.
Om vinteren fik man varm mælk og grød. Grøden kunne være levning fra aftensmaden dagen før. Hvis der ikke var mælk nok kunne mælken erstattes af varm øl.

Nogle steder blev spegesilden erstattet af stegt flæsk med kartofler. Alle spiste af samme fad.

Formiddagsmellemmad
Midt på formiddagen fik man så en formiddagsmellemmad. Måltidet bestod af en skive rugbrød med kød og ost som pålæg. Hertil fik man en tår øl. Manden fik gerne en dram eller to. Det var ikke passende at kvinder drak - kun hvis de var syge. Så var det jo godt med en snaps som medicin. Der, hvor man spiste morgenmellemmaden sammen, kom sulefadet på bordet. På den lå røget fårelår, kogt saltet kød, rullepølse eller spegepølse, sød ost og kærnemælksost. Mændene tog skiftevis en bid kød og et bid brød. Kvinderne skar brødet tyndt og kom pålægget på.
Middag
Middagen var dagens hovedmåltid. Den spistes klokken 12. Her var man så vidt muligt samlet hjemme på gården. Kun hvis der blev arbejdet langt hjemmefra, måtte man undvære middagsmaden.

En gang ugentlig blev der serveret melmad. Det kunne være pandekager med sirup, budding, ovnkage, når der blev bagt. Til melmad fik man en dyppelse af fedt med flæsketerninger i og sirup.

Til eftermad fik man vælling af boghvede, byg eller risengrød. I middagsgrøden var der sædvanligvis et smørhul i toppen af fadet med sirup og smør i. Ved siden af stod en skål med mælk til at dyppe skeen i. Om lørdagen, når man gjorde rent i spisekammeret, blev brødrester og krummer til øllebrød.

Efter middagsmaden fik man en middagssøvn. Før man startede på eftermiddagens arbejde, fik man kaffe med kandis. Kandis købte man i toppe. Man kunne så skære det af, der skulle bruges til en kop kaffe med en kandistang Sukkeret havde man så i munden mens man drak kaffen.

Eftermiddagsmellemmad
Om sommeren, når folk arbejdede på marken, fik de deres mellemmad ude i marken. Hvis flere arbejdede sammen, fik de en madkasse med. Arbejdede man alene fik man mad med indsvøbt i et stykke lærred. Maden bestod af to til tre stykker brød med pålæg. Senere begyndte man at give et stykke hvedebrød til kaffen. Hvis man så sluttede lidt tidligere, kunne man springe eftermiddagsmåltidet over.
Aftensmad - nadveren
Når det egentlige arbejde var ovre, spistes aftensmåltidet. Aftensmåltidet bestod ofte af surgrød med mælk. Bygkorn blev kogt i kærnemælk. Når de havde kogt nogle timer, blev de sat ned i høkassen eller fodenden af sengen. Grødskorpen var særlig eftertragtet. Det kunne tyde på, at den let kunne brænde på. For at sikre sig mod dette, havde man en lille grydeskraber af jern. Grød spiste man hver eneste aften. Grøden kunne være forskellig, men altid af egen avl. Man lavede boghvedegrød, noget af sigtet boghvedemel, og af grov rugmel eller hele byggryn. Havde man fået grød til middag, fik man ofte kold grød overhældt med varm mælk om aftenen.

Sengetidsmellemmad
Om vinteren, når man spiste tidligt, skød man ofte over eftermiddagsmellemaden. Når man så havde spist aftensmad, fortsatte man med at arbejde med at spinde eller væve. Før man gik i seng fik man så en sengetidsmellemmad. Her fik man ofte urtete til.
Hjortsvang Museum | CVR: 31804647 | Bækvej 20, Hjortsvang, 7160 Tørring - Danmark | Tlf.: 75 67 64 55 | kontakt@hjortsvangmuseum.dk